1952
Kirkens Korshær køber den ubebyggede grund, matrikel nr. 1348 Utterslev, på Nattergalevej for 70.000 kroner. Sælgeren er Industrihus Nørrebro A/S. Arealet udgør 1537 kvadratmeter, heraf 198 kvadratmeter gade.

1959
Kirkens Korshærs Herberg for hjemløse mænd, Hillerødgade 62-64: Grundstensnedlæggelse 21. maj. Rejsegilde 7. oktober.

1960
Det nyopførte herberg udlejes som hotel fra 15. maj til 15. september under navnet “Turisthuset”. Overskuddet går til inventar. Den officielle indvielse er 12. oktober. Kapacitet; 60 eneværelser og 142 sengepladser fordelt på 2 værelser á 2 senge og 46 værelser á 3 senge.

1963
Ved hjælp af annoncering og andre kontakter er der skaffet værelser ude i byen til 74 mænd. I gennemsnit har der i årets løb til stadighed været 34 mænd på antabuskur, og der er udleveret antabus 4.333 gange. I alt blev 50 mænd henvist tl antabusbehandling på Kommunehospitalet.

1964
Mellem 30 og 40 unge mænd under 25 år bor på herberget efter lukningen af Frelsens Hærs Ungdomsherberg på Frederikssundsvej. Medarbejderstaben udvides med en socialrådgiver for at imødekomme behovet for rådgivning.

1971
Der har været 65.309 overnatninger og interessekontoret har fået indbetalt 191.246 kroner til administration. Desuden ydes rådgivning og mange beboere vedbliver at have kontakt med herberget efter fraflytning. 10 procent af beboerne er i antabusbehandling i samarbejde med ambulatorierne.

1976
Arbejdsløsheden mærkes i stigende grad blandt herbergets beboere. Mange nyankomne har ved ankomsten været uden arbejde og har således været henvist til understøttelse eller socialhjælp. I september indgås driftsoverenskomst mellem Kirkens Korshær og Københavns Kommune.

1980
Socialrådgiver Ile Skou tiltræder som ny forstander efter Bodil og Chr. P. Christensen, der fratrådte ved udgangen af 1979 efter 30 års virke, først som forstanderpar ved nødherberget på Ballahøj og siden 1960 i Hillerødgade.

1981
Kommunen giver tilladelse til, at herberget kan reducere antallet af døgnpladser fra 199 til 149 senge, fordelt med 60 pladser på tomands-stuer. Tremands-værelser er fortid. Ekstrabevillinger sikrer en bedre medarbejdernormering.

1985
Op mod halvdelen af beboerne er under 40 år. Mange har et misbrug af alkohol samt blandingsmisbrug af piller og hash. Nogle af de unge kommer fra psykiatriske afdelinger og ungdomspensioner. Man arbejder efter en regel om, at beboerne skal være ude efter senest seks måneder.

1989
Herberget for hjemløse mænd er en sagablot. Nu kan også kvinder bo på institutionen, og det hedder fra nu af herberget for hjemløse. Mellem 10 og 15 kvinder flytter ind. Mange kommer fra narko- og prostitutionsmiljøet på Vesterbro.

1991
Herberget nednormeres fra 149 til 105 døgnpladser, fordelt på 75 enkeltværelser og 15 dobbeltværelser. Bortset fra de værelser, der er beregnet til par, får alle beboere nu eneværelser. Herberget udpeges til at være baseinstitution for København Nord Distrikt til betjening af lokalområdet.

1993
36.195 overnatninger, fordelt på 90 procent mænd og 10 procent kvinder. Stofmisbrugerne udgør mellem 35 og 45 procent af beboerne. 1. september fratræder Ole Skou efter 13 år som forstander. Han afløses af Bjørn Bendorff, der kommer fra en stilling som kontorchef i Hvidovre Kommune.

1996
Tre eksterne bofællesskaber i Prins Jørgensgade, Mimersgade og Dronningensvej med i alt 10 pladser. Herberget er normeret med 33 fuldtidsstillinger inklusive medarbejderne i bofællesskaberne. Hovedmålgrupperne defineres som stofmisbrugere (60 pct.), alkoholikere (15 pct.) og psykisk syge (10 pct.).

1999
1. januar åbner herberget i samarbejde med Socialministeriet og Københavns Kommune et nyt botilbud for svært integrerbare psykisk syge stofmisbrugere. Samme år åbnes sygegangen med fem sengepladser. Selve herbergsafdelingen reduceres fra 105 til 85 akutpladser.

2000
En tidligere østtysk kantinepram indrettes som skæv bolig og får adresse ved kaj 44, Teglholmens Østkaj i Københavns Sydhavn med plads til fire beboere. Husbåden Fru Prip indvies den 21. august af by- og boligminister Jytte Andersen.

2001
Herbergets ombygges og renoveres. 1. sal omdannes til et bofællesskab med 25 døgnpladser. Nøgleordene for opholdet er tryghed, ro og trivsel uden tidsbegrænsning for opholdet. Herbergsafdelingen reduceres fra 85 til 45 akutpladser. En gadesygeplejerske tilknyttes.

2004
En undersøgelse af Ugeskrfit for Læger påviser, at af de 596 personer, der boede på herberget i 1991, var 141, svarende til hver fjerde beboer, afgået ved døden ti år senere. Københavns Kommune godkender, at herberget i september etablerer en natcafé i herbergets kantinen som et tilbud til den gruppe af gadehjemløse, som ikke har andre steder at være.

2010
Den gamle forstanderbolig indrettes som et bofællesskab for fem yngre kvinder, der behøver støtte og vejledning til at undgå at havne i hjemløshed og prostitution. Et iværksætterprojekt etableres for beboere, der får afprøvet deres erhvervsevne i en genbrugsbutik. Det anslås, at mellem 70.000 og 80.000 mennesker har haft bopæl på herberget siden 1960.

2013
De eksterne bofællesskaber samt kvindetilbudet nedlægges og erstattes af indsats for unge hjemløse.