Kirkens Korshærs Herberg er en selvejende institution med en driftsoverenskomst med Københavns kommune. Kirkens Korshærs Herberg driver et herberg og en natcafé iht. §110, samt et botilbud iht. §108 i Lov om social Service. Kirkens Korshærs Herberg i København har en lang historik på hjemløseområdet. Kirkens Korshærs Herberg søger et antal engagerede og motiverede tilkaldevikarer, der både er indstillet på at træde til med kort varsel, og som er interesserede i at tage vikariater i længere perioder, ved sygdom eller ferie (en uge eller mere ad gangen). Om Herberget Herberget består af 71 døgnpladser beregnet for socialt udsatte og hjemløse mænd og kvinder, samt 17 pladser for unge mellem 18-30 år. Hunde er tilladt. Der er personale til stede 24 timer i alle årets dage. Om jobbet Dagligdagen på herberget kan til tider være hektisk. Som tilkaldevikar skal du være indstillet på at stå til rådighed for kolleger og beboere ved akut opståede situationer; at arbejde for at forebygge og håndtere konflikter; tilkalde lægevagt, ambulance eller politi, hvis nødvendigt; yde fysisk og psykisk førstehjælp; stå for oprydning og lettere rengøring, samt rengøring ved pludseligt opståede situationer; samt at løbende orientere dig om arbejdsgange og den generelle situation på Kirkens Korshærs Herberg. Vi søger en kollega der: – har relevant erfaring og/eller uddannelse – brænder for målgruppen – er åben for kollegial sparring og kan give konstruktiv feedback – kan arbejde kollegialt og selvstændigt – kan bevare roen i pressede situationer – kan arbejde fleksibelt – bakker op om Kirkens Korhærs Herbergs værdier, rammer og principper Arbejdstider: Herberget er åbent hele døgnet Stillingsbetegnelse: Tilsynsførende assistent

Ansættelsessamtalerne bliver afholdt løbende Hvis dette opslag fanger din interesse er du velkommen til at sende en mail med din ansøgning og dit CV til:

Britta M. Lindqvist bl@kkherberg.dk

Kirkens Korshær er en frivillig, social og folkekirkelig hjælpeorganisation. Kirkens Korshær hjælper socialt udsatte og nødstedte mennesker i Danmark – særligt mennesker med liv præget af ensomhed, hjemløshed, psykisk sygdom og misbrug. Kirkens Korshær har omkring 400 ansatte og 8000 frivillige medarbejdere. Arbejdet drives for midler fra indsamling og genbrugsbutikker samt støtte fra stat og kommuner. Kirkens Korshærs samlede omsætning var i 2013 på ca. 258 mio. kr. Se yderligere oplysninger om organisationen på www.kirkenskorshaer.dk og www.hilleroedgade.kirkenskorshaer.dk

Natcaféen i Hillerødgade søger engagerede og motiverede vikarer til vågne nattetimer. Du skal være indstillet på at kunne træde til med kort varsel, ved akut behov, samt til mere planlagte skematider.

Natcaféen er en del af Kirkens Korshærs Herberg i Hillerødgade, og er oprettet som et §110 tilbud i henhold til Serviceloven. Natcaféen er en spændende arbejdsplads med højt tempo og varierende arbejdsopgaver.

Målgruppen er mænd og kvinder, der udover deres hjemløsesituation har andre udfordringer – så som misbrug eller psykisk sygdom.

Din funktion vil blandt andet være:

  • at forberede og åbne natcaféen, hilse brugerne af huset velkommen, fordele madrasser og soveposer mm., tage den første kontakt og samtale med nye brugere
  • at have opsyn med hele herberget, samt institutionens §108- tilbud
  • at arbejde for et trygt miljø i natcaféen, med respekt for den enkeltes livssituation
  • at udføre aktivt relationsarbejde i øjenhøjde, både med den enkelte bruger, samt kollektivt i caféen
  • at være til rådighed for brugerne i akutte og vanskelige situationer
  • at forebygge, håndtere og løse konflikter
  • at udføre praktiske opgaver, såsom at holde natcaféen pæn, vaske tøj mm, udlevere tøj, samt værktøj til stofbrugere, salg af mad og kaffe mm.
  • at observere brugerne, ved mistanke om forgiftning af rusmidler, eller andet
  • tilkalde lægevagt, ambulance eller politi, hvis nødvendigt
  • at yde fysisk og psykisk førstehjælp
  • at løbende orientere sig om arbejdsgange og den generelle situation på Kirkens Korshærs Herberg og natcaféen
  • Oprydning og lettere rengøring, samt rengøring ved pludseligt opståede situationer

Dine kvalifikationer

Vi søger en kollega der:

  • brænder for målgruppen
  • er åben for kollegial sparring og kan give konstruktiv feedback
  • kan arbejde kollegialt og selvstændigt
  • kan bevare roen i pressede situationer
  • kan arbejde fleksibelt
  • bakker op om Kirkens Korhærs Herbergs og natcaféens værdier, rammer og principper

Arbejdstider: 21.30 – 7.30

Stillingsbetegnelse: Pædagogisk medarbejder

Du er velkommen til at kontakte Signe Larsen på tlf. nr: 38348125, kl. 10.00-12.00 for at høre nærmere.

Hvis dette opslag fanger din interesse, er du velkommen til at sende en mail med din ansøgning og dit CV til:

Britta M. Lindqvist

bl@kkherberg.dk

Kirkens Korshær er en frivillig, social og folkekirkelig hjælpeorganisation. Kirkens Korshær hjælper socialt udsatte og nødstedte mennesker i Danmark – særligt mennesker med liv præget af ensomhed, hjemløshed, psykisk sygdom og misbrug. Kirkens Korshær har omkring 400 ansatte og 8000 frivillige medarbejdere. Arbejdet drives for midler fra indsamling og genbrugsbutikker samt støtte fra stat og kommuner. Kirkens Korshærs samlede omsætning var i 2013 på ca. 258 mio. kr. Se yderligere oplysninger om organisationen på www.kirkenskorshaer.dk og www.hilleroedgade.kirkenskorshaer.dk